lørdag den 26. november 2016

Skelet til pergola over rude-stien


Inspireret af Karina fra Haverummet og Maria fra Livsnyderhaven (i hendes tidligere kolonihave) er jeg sammen med en nabo begyndt at bygge en pergola over "rude-stien". Den skal - selvfølgelig - males sort, lige så snart årstiden tillader det - og den skal have et lamel-tag af lægter. Lægterne skal skæres til og males før de monteres, men jeg vil prøve at skære dem til i løbet af ugen og lægge dem løst op, så jeg kan se hvordan de skal fordeles. Op ad alle stolper, skal der plantes storbladet efeu. I får lige lidt foreløbige billeder....








FØR: "Rude-stien" er pt dækket med fiberdug, da fuglene ikke kan lade mine nyplantede trædebregne være i fred. 




EFTER - Forestil jer, når der kommer tag på ;-)





onsdag den 9. november 2016

Rullegræs i haven

Indrømmet. Jeg blev aldrig helt så glad for mine grus-stier, som jeg havde forventet. Det var ligesom ikke rigtigt kolonihave-agtigt nok. Jeg lagde mærke til, at jeg faktisk selv er mest forelsket i haver, der har græs. Ikke meget græs - og slet ikke større plæner, men dog noget. En anden ting er, at gruset ikke rigtigt pakkede sig, som jeg havde forventet, til trods for, at det blev vibreret 3-4 gange i processen. Grus, der forbliver løst i en eller anden grad er ikke så praktisk med to drenge og en hund. Vores hund - en airedaleterrier - har meget store poter - og hår mellem trædepuderne. Det siger næsten sig selv, at han kunne slæbe hele grusbunker ind i huset. Og det ser man ret meget, når man har lyseblåt gulv. Så jeg bestemte mig for at lægge græs på stierne. Jeg har lagt såkaldt "sports-græs", som skulle være mere slidstærkt, netop fordi det er lagt på stier, hvor der er rimelig meget færdsel. Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at lægge nogle flere trædesten, men jeg har dem ikke lige nu, så med undtagelse af ved indgangen til haven, så er der bare græs på stierne. Jeg synes selv, at det har gjort en fantastisk forskel. Kig med nedenfor :-)


"Rundkørslen" efter græsset kom på.


"Rundkørslen" før græsset kom på


Forhaven med græs



Forhaven uden græs


Kig fra vest uden med græs


Kig fra vest uden græs

søndag den 16. oktober 2016

Efterår i haven

Det er ved at være tid til at rykke indenfor i varmen med en kop the. Jeg er allerede ved at få abstinenser, men heldigvis har jeg fundet ud af, at efterårssåning er meget "større" end jeg troede. Det er herligt at høste frø, tørre dem - og gemme i køleskabet eller plante direkte.




Idag var jeg endda så heldig, at et par andre i haveforeningen havde lyst til at bytte frø. Jeg synes i udgangspunktet kun, at jeg manglende lidt Dagpragtstjerne-frø, men en rundgang i de gode damers haver viste, at jeg manglende meget mere end jeg troede. Nu står der så 10-12 nye skåle med frø til tørring.

 


Jeg er ikke den eneste, der er meget begejstret for min nye bog om frøformering. Man må ikke ligge på bordet hos mig, men det er der vist en, der lader som om, at han ikke ved. Heroppe kan man heller ikke nås af hunden.



Haven er ved at miste sin glans. Nu kan man pludselig se, at der jo er en helt masse tomme huller - og dermed muligheder for at plante mere. Det gælder om at tage billeder nu, så kan kan huske hvor det kunne være en god idé at sætte de små forspiret planter ud til foråret.






Min mor havde fødselsdag i fredags. Jeg fik klippet de sidste blomster til hende. Det er årets absolut sidste buket.



Fremover tænker jeg, at jeg vil lave flere emne-opdelte indlæg, fx. om rumdeling i haven, afskærmning, spændende indgangspartier mv. Kom gerne med forslag til emner.



søndag den 9. oktober 2016

Før - og nu.

Det er altid sjovt med 'før' og 'efter' billeder. Man glemmer hurtigt hvordan det hele startede. 

I januar 2015 så "haven" ud, som vist nedenfor. Her var virkelig ingenting. Seamus, der var 7 år dengang, og jeg - sad på en bænk ved hegnet - i mudder til knæene og aftalte, at vi engang ville sidde netop dér igen og sige til hinanden: "kan du huske, da vi sad her og frøs i mudder - og her ingenting var". Det har vi faktisk gjort rigtigt mange gange siden. 

Det har været en fantastisk rejse. Vi har mødt en masse nye mennesker - fået de bedste naboer - og vores liv er på mange måder blevet så meget rigere siden vi købte kolonihaven. 

I dette blogindlæg vil jeg kort vise forvandlingen - hvordan ingenting er blevet til "noget". 

Vi er ikke færdige - ambitionen er stadig en fuldstændig lukket have. I følge min have-guru "Kong Martin", så jeg har plantet nok til 3 haver. Og han planter ellers tæt selv. Kig med:


Grunden i januar 2015


Grunden set oppefra i sommeren 2016


Kig fra pause-bænken i sommeren 2015

Kig fra pause-bænken i sommeren 2016



Øst-siden i sommeren 2015


Øst-siden i sommeren 2016




Terrassen i sommeren 2015


Terrassen i sommeren 2016


Kig mod nybygget skur i sommeren 2015


Kig mod skuret i sommeren 2016




søndag den 2. oktober 2016

Min nye bibel og efterårssåning


Det her er min nye bibel. Det er en super flot og helt fantastisk bog om frøformering. Anne Gine har frøformeret med stor succes gennem mange år. Bogen har et indledende afsnit om frøformering generelt, men er primært et opslagsværk, hvor man kan slå 150 stauder op - og læse hvornår og hvordan de skal sås. En meget grundig gennemgang, der også angiver sværhedsgrader for de forskellige frø. 




Et andet godt råd i bogen er, at blande 80 pct. såjord med 10 pct Vermiculite og 10 pct. Perlite. Jeg troede, at de to sidstnævnte var stort set det samme, men der må jo være en forskel, når det angives sådan. Perlite kender jeg fra min tid som orkidé-samler, men har ikke tidligere brugt det til frøformering. Jeg "plejer" bare at drysse et lag Vermiculite over frøene. Fremover vil jeg prøve at blande det i.



Anne Gines egen have vidner om hendes evner indenfor frøformering. Så mange smukke kombinationer af frøformeret stauder. Wow.

Den helt nye aha oplevelse for mig var, at skærmplanter generelt sås fra friske frø om efteråret. Det giver altså rigtig god mening, at mine Angelica Gigas fra foråret ikke blev til noget.

Jeg har nu - belært af erfaring - og ikke mindst Anne Gines gode råd "lært", at mine friske frø fra min Angelica Gigas "Vicars Mead" skal sås nu. Og det er de så blevet. 



Drivhuset bliver lige nu brugt til frøformering af Angelica Gigas (kvan), akeleje og Meconopsis (Tibets Blå Valmue). Sidstnævnte er i den svære kategori. Jeg kender erfarne havefolk, som ikke er lykkedes med den uanset, at den er forsøgt sået på utallige måder, blandt andet i grannåle. Anne Gine anbefaler "almindelig" såjord - og det er jeg så ved at afprøve.



Det skarpe øje vil se, at jeg også har sået Violfrøstjerne. Hmm - det var før jeg fik slået den op i bogen og set, at jeg er for tidligt ude. Det skulle have været til februar-marts. Nå, men jeg har heldigvis flere frø til en forårs-såning.



Et andet spændende eksperiment, som jeg er begyndt på sammen med en veninde er, at så frø fra hendes skønne træpæon, som ses på billederne nedenunder. Hendes eksemplar er kæmpe-stor og meget meget flot. Det er ikke let at få træpæon-frø til at spire. De skal have en kuldeperiode og rimeligt styret forhold. I Anne Gines bog er den da også kategoriseret som svær. Det skal nok også passe - men prøves skal det.




Og det er så dét, I ser her. Friske frø plantet i potter udenfor og placeret i delvis skygge halvt nedgravet i et bed. Anne Gine angiver ikke hvor dybt frøene skal plantes, men garvede "opdrættere" af træpæoner har lavet en udførlig vejledning på nettet, som angiver 5 cm. Umiddelbart lidt dybt, synes jeg. Men altså, det har de så fået. Der kan gå op til 1-2 år før de spirer, så det er noget med lidt tålmodighed. Min spidskompetence. Spændende bliver det....





tirsdag den 13. september 2016

Den store rose-plan. Og nyt vindfang


Indrømmet. Jeg har ikke været helt realistisk i planlægningen af mine (rosen)bede. Jeg har placeret roserne efter det mindste mål af de vejledende højder. Og det skulle jeg ikke have gjort. De er generelt blevet meget højere end forventet, med undtagelse af den engelske rose Heritage, som stadig er en lille splejs. Nå, men det er måske fordi den står i et underprioriteret bed, hvor jeg ikke har fedtet nok for den. Men - med hensyn til alle de andre, så har det givet mig grå hår. I et forsøg på at være lidt skarpere denne gang, tog jeg den bærbare under armen og lavede en liste over alle roserne i min have. Det blev til 33 styks. Fint nok - dem er der skam plads til - og nok også lidt flere, men. Flere af dem er placeret for langt fremme i bedene. Efter nøje rubricering efter højde og farve, er jeg blevet enig med mig selv om, at i hvert fald 6-7 af dem må rykkes mere eller mindre. Nogle bare 30-50 cm. tilbage - andre skal bytte plads med hinanden - og endnu andre skal flyttes til steder, hvor der ikke har været roser før. En hel del vil jeg prøve at binde ned eller give et tårn at vokse op ad. Nu kribler og krabler det jo i mine fingre for at komme igang. Men - det er jo lidt for tidligt. Jeg har ikke kunne dy mig - og har flyttet et par stykker om aftenen - og så har jeg stor-vandet dem de efterfølgende dage. Indtil videre ser det ud til, at jeg er sluppet rimeligt fra det. Jeg har skåret dem noget tilbage inden flytningen for ikke at gøre opgaven umulig. 




Der er nu huller hist og pist, hvor jeg ikke har kunne styre min opgravnings-lyst.


James Galway er helt fantastisk skøn, men altså også en af dem, der skød virkelig i vejret. Jeg har skåret den en del tilbage i forbindelse med mine aftenrunder, hvor jeg fjerner visne blomster (deadheading).




Som det ses med al tydelighed, så lykkedes det ikke for et eneste af de 5.000 krybende timian-frø at spire. Jeg må plante hele planter i stedet. Muligvis trædebregner i stedet. Jeg ved det ikke rigtigt.


Vindfanget er ved at tage form. Der mangler lidt indvendigt - og en trappe ville nok også være en god ide. Jeg er ved at være træt af paller. Der er lavet et kæmpe udhæng på vindfanget. Så kan det lille tagstykke sørge for vandingen af roser, vin og diverse hindbær mv. - Og vi kan gå i næsten tørvejr om bag huset.

mandag den 22. august 2016

Blomsterhav, terrasse og soveværelse

Min augusthave trænger til lidt tilretning. Sommerblomsterne er generelt blevet meget voldsommere og langt højere end forventet. Mine cosmos er plantet i for store grupper - og for langt fremme i bedene i en forventning om, at de kun blev ca. 60 cm. høje. De blev meget kraftige og tæt på 150 cm., så nogle steder har jeg helt fjernet dem - andre steder er de blevet klippet ned i en mere harmonisk højde. Tilsvarende med gulerodsblomsterne. De er så smukke, og går så godt sammen med roserne, men jeg har undervurderet deres højde og plantet dem for langt fremme. De skal spredes lidt mere til næste og og rykkes længere ind i bedene. 












Terrassen er færdig for denne omgang. Den ligger sydøst-vendt, men jeg er lidt i tvivl om, der er nok sol i hjørnet til roser. Men jeg prøver. Har plantet en Alchymist (som man dog åbenbart ikke kan se på billedet), som jeg vil kombinere med noget andet. Måske nok en William Morris, som jeg lod mig inspirere af på Lottes Instagram profil - lotteslillehave. Den er så smuk og blomstrer længere end Alchymisten.






Jeg har forelsker mig i purpursolhat. De er så fine og kan kombineres med det meste. Og så kommer de nu, hvor man trænger til fornyelse i bedene. Jeg har købt 4 forskellige slags. De to viste - og så to typer, der er mere rosa-abrikos til mit abrikos-bed. 




Også mine violette artiskok er blevet enorme. Faktisk så store, at de presser min nye rose Stanwell Perpetual. Den skal nu nok komme sig og indtage pladsen, når de grådige artiskok er væk igen.



Sådan ser bunden ud i de fleste af mine bede. Jeg er vild med Digitalis - og da jeg i udgangspunktet ikke synes, at man kan have for mange af dem, har jeg gjort mig umage med at ryste alle de visne frøstande over mine bede. Jeg havde dog ikke regnet med en spireprocent på 200 - så hvis noget som helst skal have en chance i bedene til næste år - så må jeg hellere tynde lidt ud i dem. Næste år kan jeg nøjes med at gøre mig knapt så meget umage. Men altså - det er jo i virkeligheden bare et luksusproblem.



Soveværelset er endeligt færdigt. Igen med kæmpe tak til den søde nabo, der har hjulpet mig med at skære til og slæbe store plader. De rå finer-plader skal forblive rå. I hvert fald indtil videre. Det er lidt ligesom at lægge puslespil. Præcision og tilpasning. Men jeg synes, det er blevet så godt. En god kontrast til gulvet, som er malet i støvet aqua, som i resten af huset. Den store (tunge :-) politimand, der bor længere oppe ad vejen fik dog stået på det lidt for tidligt. Så jeg har et fint fodspor i malingen - men det er heldigvis under sengen, så pyt. Giver ikke male gulv mere lidt nu.